fredag den 24. september 2010

Nyt nummer af Scrapsisters

Det nye nummer af Scrapsisters er på "gaden". Der er en masse lækker inspiration i artiklerne og spændende læsning ikke mindst i artiklen "En scrapper i krise".

Selv har jeg bidraget med bl.a. et layout til Trendspotting artiklen om Papir plissé.

Her en lille teaser af min papir plissé

Jeg er stadig uden kamera, så jeg kan desværre ikke tage billeder af nogle af de nye ting, jeg har lavet. Og den stjålne PC vi fik tilbage, var desværre blevet ødelagt, og en masse ting var blevet slettet fra den, så jeg kan heller ikke hente gamle ikke viste layouts frem.

Håber jeg snart kan vise lidt ny inspiration igen.

Tak for Jeres kommentarer :o)

torsdag den 16. september 2010

Indbrud

Vi har haft indbrud. Føj for pokker, hvor er det ubehageligt. Det skete for 1½ uge siden og de tog bl.a. vores PC og kamera (derfor har jeg ikke har de store muligheder for at blogge). Imod alle odds så har politiet fundet vores computer! Den har vi nu fået tilbage og dermed også alle vores billeder, dokumenter og hvad man ellers har liggende på sådan en. Jeg er ligeglad med alle de andre ting, de har taget bare jeg har fået vores billeder tilbage.

Da jeg ikke har kamera til at tage billeder af nye layouts, vil jeg i dette indlæg vise et par layouts, jeg på et tidspunkt lavede til en artikel om glimmermist på Scrapsisters, men som jeg ikke har vist på bloggen endnu.

På dette layout har jeg kommet nogle rubons på inden, jeg sprayede med glimmermist.


Efter at have sprayet rullede jeg en køkkenrulle henover. På den måde fjerner jeg (det meste af) den glimmermist der har ramt rubons.


På det næste layout har jeg sprayet glimmermist på et screen print fra Hambly. Her har glimmermisten svært ved at fæstne på lysekronerne.


Og så et lille closeup.


Tak for besøget :o)

søndag den 5. september 2010

Pindsvinet Pinde

Layoutet er ikke lige i min top10, men historien bag billedet er jeg glad for.

Nora og min far har sammen lavet sengen, der endda har en lille natlampe, der kan tændes og slukkes. Nora skrev også en lille godnathistore og syede en natkjole til Pinde.


Når min kreativitet ikke rigtig "flyder" så går jeg enten tilbage til "det jeg plejer" eller finder nogle for mig utraditionelle papirer og/eller pynt og prøver at blive inspireret af dem. Dette layout hører til i den sidste kategori.



Tak for besøget :o)

onsdag den 1. september 2010

Bror og søster

Så har jeg fået lavet et layout.

Billedet er af min mand Søren og hans søster Katrine, da de var børn.


Alle papirerne er fra Oktober Afternoon.



Tak fordi du kiggede forbi :o)